FROM SEPTEMBER 1st 2014, ESL LANGUAGE SCHOOLS HAS BECOME ALPADIA LANGUAGE SCHOOLS    more...

Kunst & kultur i Berlin

Fuldt program

I de senere år har en ny generation af unge kunstnere slået sig ned i byen. Berlin har en tiltrækningskraft, som rækker langt ud over hele Tyskland og har gjort byen til et centrum for nutidig kunst. Med den storstilede ombygning af Hamburger Bahnhof til museet for nutidskunst er den blevet et trækplaster for interesserede i al moderne kunst.

I Berlin Mitte og Prenzlauer Berg er der inden for de senere år vokset en ung galleriscene frem, som vækker international opsigt. Mellem kobbergrave og Spree-floden ligger den verdensberømte museums-ø, hvis bygninger opbevarer arkæologiske samlinger og det 19. århundredes kunst. De meget forskellige museer på Museumsinsel i Berlin huser en unik historie, kunst og videnskab og udgør tilsammen et enestående museumslandskab.

Berlinsche Galerie Scenen er sat: Tre operahuse, over 150 teatre, mere end 175 museer og samlinger, cirka 300 gallerier, mere end 250 offentlige biblioteker, 130 biografer og talrige eksperimenterende scener findes der i Berlin. Utroligt!

Så kan det ikke undre, at der dagligt er over 1.500 tilbud, som bare står og venter på dig! Der er et bredt udvalg lige fra klassisk finkultur til den mere eksperimenterende kultur-off-scene. Med et kulturbudget på rundt regnet én milliard Mark hører Berlin internationalt til topscorerne.

Allerede i 20´erne blev Berlin udråbt til "musikken og teatrets by". Som Tysklands største teater- og orkesterby kan Berlin i dag dagligt tilbyde et bredt spektrum af kulturelle forlystelser: fra boulevardteater til klassisk opera, musicalteatre, varietéer som fx "Wintergarten" og et utal af kabareter sørger for underholdning til alle grupper.

Kulturkarneval & parader

Berlin er i modsætning til Köln, Düsseldorf og Mainz ikke nogen karnevalshøjborg, i hvert fald ikke i traditionel forstand. Dog skal den årligt tilbagevendende og meget roste kulturkarneval nævnes her. Karneval der Kulturen rammer Berlin hvert år i pinsen og er blevet en kulturel manifestation.

Berlin Karneval der Kulturen "Karneval der Kulturen" har udviklet sig i takt med byens stigende internationale interesse. Med Tysklands højeste antal udlændinge - ca. 440.000 - har Berlin fået rollen som "integrationsværksted". I 1993 tog Berlin-Neukölln initiativ til at starte et kulturværksted, hvis formålsparagraf lød: "Stedet, hvor mennesker af forskellig nationalitet, kultur og religion mødes gennem dialog". Her opstod ideen med at starte en kulturkarneval.

I slutningen af juni er Christopher Street Day et fast programpunkt i den berlinske paradekalender. Dog vinder Köln på den front med 1,2 millioner mennesker til deres parade, men Berlins rygte som Europas hovedstad for lesbiske og homoseksuelle skal kke forklejnes.

Berlin for sportsfans

I Berlin findes der et utal af fitness-centre og sportsforeninger, hvoraf den brede sport vies størst opmærksomhed. Et par af klubberne er professionelle. Det gælder fodboldklubben Hertha BSC og 1. FC Union Berlin, i basketball er det Alba, i ishockey "die Eisbären" og "American Football Berlin Thunder". Også inden for volleyball er hovedstaden førende med tre foreninger i første division.

Berlin Olympic Stadium Det verdensberømte Berlin Maraton finder sted hvert år med over 40.000 løbere; kendt er også den årlige DFB-pokalfinale ligesom Leichtathletik-festen ISTAF. Mange af Berlins sportshaller blev istandsat og stod nyrenoverede forud for ansøgningen om værtskabet ved de olympiske sommerlege 2000. Som bekendt tabte byen til fordel for Sydney. Fx "die Max-Schmeling-Halle" eller "der SSE Europa Sportpark" med to store svømmehaller. I juli 2006 fandt finalen i fodbold-verdensmesterskabet sted her. I forbindelse hermed blev Olympia Stadion komplet saneret.


Yderligere informationer kan du finde i følgende sprog:

for eksempel: • TyskEngelskFranskSpansk

 ↑ 

ALPADIA Berlin • D-10827 Berlin • Hauptstraße 23/24

+49 30 7811076 • Kort over byen & rejseplan

ALPADIA Berlin
Startside / Bo og leve i Berlin / Kunst & kultur i Berlin
Nyttige links