FROM SEPTEMBER 1st 2014, ESL LANGUAGE SCHOOLS HAS BECOME ALPADIA LANGUAGE SCHOOLS    more...

Bo og leve i Berlin

"Berlin ist dufte"

Tysk lærer du bedst i det land, hvor det bliver talt. Og hvis du frit kan vælge, anbefaler vi gerne den største og mest interessante by overhovedet: den tyske hovedstad. At lære tysk i Berlin – det vil du aldrig fortryde. "Berlin ist dufte", som de siger, berlinerne. Og den, der én gang har tilbragt et par uger her, vil slet ikke herfra igen!

Berlin har siden genforeningen udviklet sig til intet mindre end en ung verdensmetropol. Ganske vist bor der næsten fire millioner mennesker her, men alligevel hersker en afslappet atmosfære, og det er stadig overskueligt at vandre rundt i byen. Det skyldes måske, at Berlin førhen bestod af mange små landsbyer, som du kan få en fornemmelse af, hvis du begiver dig ud på gåture i byen. Takket være den kollektive trafik kan du gå på opdagelse 24 timer i døgnet.

Berlin Schöneberg Start allerhelst her i Schöneberg, hvor du finder os, og hvor mange af vore studenter derfor vælger at leje sig ind på et værelse hos en værtsfamilie. Planlæg dagen ved morgenmaden sammen med din familie. De vil helt sikkert gerne hjælpe dig med at lære byen at kende og give dig gode tips. Ved aftensmaden kan du snakke med om livet i Berlin og alt, hvad du har oplevet.

Vælger du at bo hos en tysk værtsfamilie, får du mere end kun et indblik i vores kultur. Vi gør alt for at finde en familie, der både passer aldersmæssigt til dig, og tager hensyn til dine interesser og personlige ønsker – nogle gange opstår der endda venskaber ud af det.

I Berlin er der noget for enhver smag

Også vi fra PROLOG-teamet hjælper dig gerne med at udforske Berlin, bl.a. via vores byture, vores kulturprogram og vores "Stammtisch". Berlin har noget at tilbyde til alle: Det være sig kunst- & kulturlivet, sport, natur, shopping eller nattelivet.

På disse sider vil vi derfor gerne afsløre alt om livet i vores by, og vi giver gode tips til steder at bo. Hermed præsenterer vi det nye Berlin - bare kør løs!

 ↑ 

ALPADIA Berlin • D-10827 Berlin • Hauptstraße 23/24

+49 30 7811076 • Kort over byen & rejseplan

ALPADIA Berlin
Startside / Bo og leve i Berlin
Nyttige links